4H Øst Dyrskueguide

Det er med stor glæde at vi i år kan præsentere dyrskueguiden som giver et godt overblik over kommende dyrskuer i 4H Øst. Udover et overblik over de forskellige dyrskuer kan du her på siden finde svar på mange af de praktiske spørgsmål der melder sig når man skal på dyrskue, samt retningslinjer og regler for de forskellige bedømmelser og aktiviteter du kan møde.

Dyrskue Toftegården

27. april 2025

Roskilde Dyrskue

30. maj – 1. juni 2025

Børn & Dyr Bregentved

28. & 29. juni 2025

Møns 4H Dyrskue

9. august 2025

Gode råd som er med til at give dit barn en god dyrskueoplevelse

  • Spørg om bedømmelsen eller konkurrencen har været spændende og sjov – ikke kun om points og placeringer.
  • Se på dommerne som vejledere – kritiser ikke hans/hendes handlinger.
  • Kom med opmuntring til dit barn – og gerne andre børn både i medgang og modgang.
  • Sørg for rigtigt og fornuftigt udstyr – overdriv ikke.
  • Tænk på, at det er dit barn som udstiller – ikke dig!
  • Man skal selv medbringe skab til udstyr.

4H på Roskilde Dyrskue

Ankomst
Alle udstillere skal ankomme torsdag den 30. maj mellem kl. 17-19, hvor der er indsyning af alle dyr.

Dyrskuet foregår fra torsdag aften til søndag kl. 18.

Mælkevejen
Alle med interesse for køer og kalve kan deltage på

Mælkevejen. På mælkevejen kan deltagerne aktivt følge mælkens vej fra kløvermark til yndlings is. Man skal ikke medbringe eget dyr, for at kunne deltage.

Overnatning og bespisning
Du har mulighed for at overnatte i 4H teltene, som er under opsyn hele døgnet af Lejruglerne. Der må ikke overnattes i eget telt i 4H afdelingen. Du må gerne overnatte hjemme, men du skal fortælle, når du går hjem og når du kommer igen. 4H sørger for bespisning fra torsdag aften til og med frokost søndag. Søndag aften bliver der ikke serveret mad til udstillere.

Lejruglerne
Hos Lejruglerne kan du få hjælp til alt, hvad du har brug for. Vi opbevarer gerne dine penge, mobiltelefon og andre værdier. Hos os har du også mulighed for at få opladet din mobiltelefon.

Vi laver ture rundt på den store plads og forskellige aktiviteter på dagene. Hos Lejruglerne er der altid frisk frugt, koldt vand og tid til en snak. På dit armbånd er der en stregkode. Den bruges som tjek in til alle måltider.

Der er altid liv og glade dage hos Lejruglerne!

Deltagerpris
Det koster 650 kr. for hesteudstillere og 500 kr. for øvrige udstillere at deltage – prisen er incl. mad, foder, overnatning, aktiviteter og præmier. Deltagergebyr tilbagebetales kun ved lægeerklæring. Ca. 2 uger før dyrskuet får du tilsendt en mail med yderligere informationer og adgangstegn.

Tilmelding
Du skal tilmelde dig og betale online på www.4h.dk under mit 4H. Der er tilmeldingsfrist den 1. maj – vær opmærksom på, at der er plads til begrænset antal heste, så først til mølle princippet gælder. Tilmeldingen åbner 1. marts klokken 16.00

Du skal være medlem af en 4H klub for at kunne udstille i 4H på Roskilde dyrskue.
Hest- og ponyudstillere født i 2016 eller senere skal være ledsaget af en voksen i alle dyrskuedagene.
Udstiller du andre dyr og er født i 2019 eller senere skal være ledsaget af en voksen i alle dyrskuedagene.

Dyrskuet kan kontaktes telefonisk og på mail ved spørgsmål angående tilmelding, deltagelse og lignende.

Tlf: 75 83 00 23
Mail: [email protected]

Frivillige hjælpere kan kontakte:
[email protected] 

4H Danmark

Børn & Dyr på Bregentved

Børn & Dyr på Bregentved er et børnedyrskue som foregår i Piberhusfolden nær Bregentved Gods mellem Dalby og Haslev.

Her kan du udstille dit dyr på flerdagsskuet, som foregår fra fredag til søndag eller på endagsskuet om lørdagen. For de små er der bamseskue om søndagen.

Du behøver ikke være medlem af 4H for at deltage på Børn & Dyr på Bregentved.

Flerdagsskuet
Der er ankomst fredag den 27. juni mellem kl. 15 og 17 og dit dyr tjekkes af en dyrlæge på parkeringspladsen ved hovedindgangen. Når dit dyr er på plads, skal du melde din ankomst i teltlejren. Her får du navneskilt og T-shirt samt anvist soveplads. Du kan forlade dyrskuet sammen med dit dyr søndag når der er givet besked i højtaleren.

Det koster 475 kr. at deltage og prisen er incl. forplejning, overnatning, aktiviteter, præmier og T-shirt.

Endagsskuet – lørdag den 28. juni

Hvis du ikke er så gammel eller hvis du synes det er en stor mundfuld at være på dyrskue flere dage i træk, er endagsskuet et godt sted at starte. Når du deltager i endagsskuet ankommer du lørdag morgen og du og dit dyr kan forlade pladsen kl. 17.

Det koster 275 kr. at deltage og prisen er incl. forplejning, aktiviteter, præmier og T-shirt. Der er begrænset pladser til heste og først til mølle-princippet er gældende.

Kæphesteskue
Er du fyldt 6 år og er du helt vild med kæpheste, så kom og vær med til en fantastisk dag på Børn & Dyr på Bregentved søndag den 29. juni fra kl. 10-18.

Du og din kæphest skal sammen til bedømmelse hos de søde kæphestedommere. Her vil der blandt andet blive spurgt om, hvad du laver med din kæphest i hverdagen.

Det koster 125 kr. at deltage med din kæphest og prisen er incl. T-shirt, aktiviteter, forplejning og præmie til alle.

Priser
Flerdagsskue (fredag til søndag) 475 kr.
Endagsskue (lørdag) 275 kr.
Kæphest (søndag) 125 kr.
Tilmeldingsperiode 1. april til 2. juni 2024.
Ved eftertilmelding opkræves et gebyr på 100 kr.

Bamseskue (søndag) 95 kr.
Tilmeldingsperiode 1. april til 23. juni 2025.

Overnatning og bespisning i teltlejren
Du har mulighed for at overnatte i små tippitelte, hvor i ligger ca. 10 i hver. Vi forsøger at lægge jer klubvis/aldervis, men skriv meget gerne i tilmeldingen, hvis du har ønsker til, hvem du vil sove sammen med, så vil vi bestræbe os på, at efterkomme dit ønske. Teltlejren er under opsyn hele døgnet af hjælpere i teltlejren. Der må ikke overnattes i eget telt i teltlejren. Du må gerne overnatte hjemme, men du skal fortælle, når du går hjem og når du kommer igen. Der er bespisning fra lørdag morgen til og med søndag aften. Du skal derfor selv medbringe mad fredag aften. Der er også mulighed for at købe mad på dyrskuepladsen. I teltlejren kan du få hjælp til alt, hvad du har brug for. Vi opbevarer gerne dine penge, mobiltelefon og andre værdier. Hos os har du også mulighed for at få opladet din mobiltelefon. I teltlejren er der altid frisk frugt, koldt vand/saft og tid til en snak. På dit navneskilt er der en stregkode.

Den bruges som tjek in til alle måltider. Lørdag aften er der diskotek med lege og hygge. Vi glæder os til et hyggeligt dyrskue sammen med jer!

Bamseskue for de mindste – søndag den 29. juni
Er du fyldt 2 år og er du vild med bamser, så kom og få nogle fantastiske timer på Børn & Dyr på Bregentved om søndagen fra kl. 10-13. Du skal være ledsaget af en voksen.

Vi skal lege, hygge og børnene skal fortælle om deres bamser og ligesom udstillere med dyr, skal bamserne selvfølgelig også dyrlægetjekkes.

Udstillerne skal lave et flot skilt som skal hænges op ved bamserne, så publikum kan se hvad bamserne hedder og hvem der ejer dem.

Det koster 95 kr. at deltage og der er præmier, T-shirt og frokost til deltagerne.

Tilmeldingsfrist er mandag den 23. juni på www.bornogdyr.dk.

Tilmeldingsfrist

Tilmeldingsfrist til flerdagsskue, endagsskue og kæp-hesteskue er lørdag den 31. maj 2025. Tilmelding foregår på www.bornogdyr.dk.

Kontaktpersoner
Flerdagsskuet: Louise Tomach, [email protected]
Endagsskuet: Lis Madsen, [email protected]
Bamseskue: Maria G. Christensen, [email protected]
Kæphesteskue: [email protected]
Lejr: Christina Thorvøe Andersen, [email protected]

ANDRE DYRSKUER

Toftegårdens dyrskue

Den 27. april afholdes Toftegårdens dyrskue i Albertslund. Temaet for dyrskuet er “Klar-parat-dyrskue” – og dyrskuet er den perfekte opvarmning til sommerens store dyrskuer. Tilmelding og yderligere information udkommer snarest!

Dyrskue - møns 4h

Møns 4H afholder Dyrskue den 9. august på Museumsgården i Keldbylille på Møn.

Invitation og mere information følger…

Retningslinjer - og informationer

Disse dyr kan du udstille
Hest, ko, kalv, ged, får, hund, kat, hamster, kanin, skildpadde, fjerkræ, marsvin og andre smådyr. Hingste over 1 år og grise må ikke udstilles.

Dyr på dyrskuepladsen
Alle dyr, med undtagelse af hunde, skal blive på dyrskuepladsen under hele dyrskuet.

Dyr med unger
Du kan udstille et dyr med unger, men det er kun moderen der bedømmes.

To udstillere
Man kan være to udstillere om ét dyr. Begge udfylder tilmelding. I bedømmes hver for sig og får begge præmie og pointskilt.

Teltlejr og dyrskueregler
Alle deltagere kan overnatte og spise på dyrskuet.

Man skal selv medbringe sovepose og liggeunderlag.

Din bagage skal være mærket med navn og adresse.

Skriv på tilmeldingen, hvor du sover. Hvis du sover hjemme eller i hjælperteltlejr (sammen med forældrer eller venners forældrer), skal du huske at tjekke ud om aftenen og ind om morgenen.

Du spiser og deltager i aktiviteter og underholdning i teltlejren. Du må ikke tage dit dyr med i teltlejren.

Vi krydser alle af ved sovetid, så vi ved, at du er der.

De voksne i teltlejren har ansvaret og overblikket over deltagernes trivsel, derfor er det nødvendigt med regler.

Før dyrskuet
Ca. 2 uger før dyrskuerne modtager alle tilmeldte en mail med alle deltagerinformationer.

Ved ankomst
Ved ankomsten skal dyrene igennem et mindre dyrlægetjek – i forbindelse med indgang til dyrskuepladsen, for at sikre at ingen syge dyr kommer på dyrskue.

Det kalder vi for indsyning. Alle dyr skal indsynes ved ankomst. Se veterinære regler på www.4h.dk.

Sørg for, at jeres barn og dyr begge bliver godt afleveret, så både børn, voksne og dyr er trygge. Hesteudstillere skal huske trense og ridehjelm ved indsyning.

Når I har fundet pladsen til jeres dyr og dyret er faldet til, skal jeres barn registreres og have navneskilt, henvist soveplads m.m.

Alle hjælpere på dyrskuerne er frivillige voksne. I 4H området er der frivillige til at tage sig af børnene døgnet rundt. Går børnene ud i det øvrige dyrskueområde, kan de til enhver tid trygt kontakte øvrige dyrskuehjælpere på pladsen hvis de har spørgsmål eller brug for hjælp.

Ved afrejse
Alle er trætte søndag aften efter nogle dejlige dyrskuedage, men det er vigtigt, at I lytter til de informationer, der gives fra de ansvarlige, så alle kommer godt af sted fra dyrskuepladsen. Med andre ord: I må ikke fjerne jeres dyr, før der er givet tilladelse. Vi kan godt forstå, at alle gerne vil hurtigt hjem, men det er vigtigt, at det sker på en sikker måde. Hjælp os med en rolig tone og giv gerne en hånd med at pakke ned. Det giver mindre stress for alle og glade smil.

Frivillige hjælpere og frivillige forældre
Jo flere vi er, jo sjovere er det!

Giv en hjælpende hånd på dyrskuerne og få én adgangsbillet og én spisebillet pr. dag for en 4 timers vagt. Det er forskelligt, hvad du kan hjælpe med på dyrskuerne – ring eller skriv til kontaktpersonen for det enkelte dyrskue for yderligere information. Når man er frivillig hjælper over flere dage, har man også mulighed for at sætte telt/campingvogn op i hjælperteltlejren. Ønsker man overnatning i hjælperteltlejr på Roskilde dyrskue kræver det, at man hjælper 6 timer om dagen, hvilket også udløser partoutkort og fuld forplejning. Dette aftales med de dyrskueansvarlige.

Ønsker du at hjælpe i 4H teltlejren skal du udfylde en børneattest.

Følg med på Facebook

Klubber i Øst
17 klubber
Medlemmer
3800+
Dyrskuer
4

Sundhedsregler

For at undgå smittespredning gælder en række regler for deltagelse på dyrskuer. Reglerne skal beskytte sunde dyr og besætninger mod smitte fra dyr eller besætninger med sygdomme.

Alle har et ansvar for at begrænse smitte mellem dyrene på dyrskuet.

Kun raske dyr kan udstilles. Dyr med tegn på smitsomme sygdomme vil blive afvist. Du finder mere detaljerede sundhedsregler på www.4h.dk.

Heste skal medbringe deres hestepas. Fra 1. januar 2012 skal alle heste have et hestepas, som skal følge hesten under transport. Føl skal chipmærkes og have pas, senest når de er 6 mdr. eller ved udgangen af fødselsåret, alt efter hvilken dato, der er senest.

Alle heste skal være vaccineret mod influenza.

Hopper, der påregnes at skulle fole inden for 34 dage eller har folet indenfor de seneste 7 dage, anses ikke for transportegnede. Føl må ikke transporteres, før navlen er fuldstændig helet. (jf. Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter m.v.). Heraf følger, at hopper og føl omfattet af ovenstående ikke kan udstilles. Det anbefales, at føllene er mindst 14 dage gamle ved skuets start.

Heste med åbne, blødende eller væskende sår og heste med skab eller tegn på skab vil blive afvist.

Der må ikke udstilles unger under 6 uger, heller ikke sammen med moderen.

Det er ikke tilladt at udstille kaniner fra besætninger, der er vaccineret mod myxomatose, indenfor de sidst 30 dage.

Der må ikke udstilles kaniner fra besætninger, hvor der har været udbrud af smitsomme sygdomme inden for de sidste 14 dage forud for dyrskuet.

Kontakt personen der er ansvarlig for det dyrskue du ønsker at udstille på, for at høre nærmere om reglerne for udstilling af fjerkræ.

Vaccinationsattest skal fremvises. Vaccination/revaccination mod kattesyge og katteinfluenza skal være foretaget senest 15 dage før udstillingen og må ikke være ældre end den af dyrlægen fastsatte dato for revaccination.

Hunde skal som minimum være vaccinerede mod hundesyge og parvovirus indenfor de sidste 3 år. Vaccinationskort medbringes og forevises ved indsyning.

Der er mange regler for udstilling af kvæg, får og geder.

Det er vigtigt at reglerne overholdes. Reglerne findes på landbrugsinfo.

Hvad er 4H?

4H er en medlemsstyret børne- og ungdomsorganisation, drevet af frivillige og med rødder i landbruget.

Foreningen arbejder ud fra princippet ’learning by doing’ og tilbyder fritidsaktiviteter, der giver børn og unge kompetencer inden for demokratiforståelse og aktiviteter med mad, natur og dyr.

4H er en landsdækkende organisation med cirka 50 klubber fordelt ud over landet. Vores klubber tilbyder aktiviteter, der skaber selvstændige, nysgerrige og ansvarlige børn og unge.

Find en klub tæt på dig på 4h.dk/find-klub.

En flittig HÅND

I 4H tror vi på, at børn og unge lærer bedre ved at arbejde konkret og praktisk.

Et kvikt HOVED

I 4H lærer vi hele livet og gennem alle sanser ved at gøre læring til leg og leg til læring.

Et varmt HJERTE

4H’s aktiviteter er lokalt og nært forankrede. En aktivitet afhænger af og bestemmes af de børn, unge og voksne, der deltager i aktiviteten.

Et godt HELBRED

I 4H mener vi, at et aktivt liv og gode kostvaner giver et sundt liv.

Bedømmelser

På Roskilde dyrskue foregår bedømmelse fredag og lørdag. På Børn & Dyr på Bregentved foregår bedømmelsen lørdag. Deltagerne bliver inddelt efter alder (årsbestemt) og dyregruppe. Der er en fællesdommer, der sikrer at bedømmelserne går retfærdigt til. Der er præmier til alle.

Til bedømmelsen og konkurrencer skal:

  • du bære ridehjelm
  • du skal enten have ridebukser og støvler eller almindelige bukser og solide kondisko på.
  • hesten have pålagt trense og må ikke bære gamacher eller lignende.

På Roskilde dyrskue mønstres på trekantsbane ved bedømmelsen. På Børn & Dyr mønstres på lige bane ved bedømmelsen.

Trekantsbane

1. Du skal holde tøjlen i højre hånd ca. 10 cm fra biddet og have resten aftøjlen i samme hånd.

2. Du løber ind mod dommerne med hesten i trav. Stop 3-5 meter før dommerne ved punkt A.

3. Stil ponyen med den manfri side til dommerne, så man kan se alle 4 ben.

4. Når hesten er opstillet, træder mønstreren ud til siden og tøjlen holdes i venstre hånd.

5. Når dommerne siger “værsgo” tages tøjlen i højre hånd og mønstreren gør klar til at skridte.

6. Der skal nu skridtes en halv trekant (halv længde af siden, se tegning). Dvs, gå halvvejs mod B og drej over midten, gå til punkt mellem C og A, drej mod A – hvor dommerne står.

7. Forsæt forbi dommerne og trav på hel trekant. Fra A mod B over til C og tilbage til A. I vendingerne skal hesten være i skridt og venstre hånd ved hestens venstre øje.

8. Hestens stilles igen op med den manfri side til dommerne, så man kan se alle 4 ben.

9. Når hesten er opstillet, træder mønstreren ud til siden og tøjlen holdes i venstre hånd.

10. Herefter vil dommerne stille dig nogle forskellige spørgsmål.

Lige bane
1. Du skal holde tøjlen i højre hånd ca. 10 cm fra biddet og have resten af tøjlen i samme hånd.

2. Du går ind mod dommeren med hesten. Stop 3-5 meter fra dommeren.

3. Stil ponyen med den manfri side til dommeren og stil den op så hun kan se alle 4 ben på hesten.

4. Når der bliver sagt ”værsgo”, skridter I op mod A og vender tilbage igen.

5. Nede ved dommeren vender du, så I kan løbe(trave) op mod B, hvor hesten skal skridte rundt i hjørnet. Husk altid, at du skal være yderst i hjørnerne for at passe på dig selv.

6. Trav ned til dommeren, hvor hesten stoppes. Husk at holde 3-4 meters afstand til dommeren.

7. Her stiller du igen hesten/ponyen med siden til, så dommeren kan se alle 4 ben. Når du synes, den står pænt, træder du ud til siden og bukker for dommeren.

8. Når du har mønstret din hest, vil dommeren stille dig nogle spørgsmål.

1. Du går ind til dommeren med grimeskaftet i højre hånd og med dyret på venstre side.

2. Stil op med front til dommeren med dyret på din højre side.

3. Dommeren siger, hvilken vej du skal gå rundt i ringen.

4. Gå i roligt tempo baglæns med begge hænder i grimen. Hvis du ikke magter det, gå med dyret på venstre side og højre hånd i grimen.

5. Til sidst stiller du op igen med front til dommeren og med dyret på din højre side.

6. Dommeren siger tak og du skal nu besvare nogle spørgsmål.

1. Du går ind til dommeren med grimeskaftet i højre hånd og med dyret på venstre side.

2. Stil op med front til dommeren med dyret foran dig, så dommeren ser dyrets bagpart. Udstilleren trækker lidt nedad og frem med begge hænder i hovedtøjet, så dyret strækker ryggen. Du må gerne sætte dig på hug for at se, om dyret står med parallelle ben og hviler på alle 4 ben.

3. Dommeren siger, hvilken vej du skal gå rundt i ringen.

1. Gå i roligt tempo ind på banen med hunden i løs line ved din venstre side. Hunden skal gå med skulderen ud for dit venstre knæ.

2. Gå en runde på banen. Ved 2 går du væk fra dommeren, vend højre om og gå ned mod dommeren igen.

3. Gå ca. 5 m væk fra dommeren og stil hunden op med siden til dommeren. Benene tættest på dommeren skal være længst tilbage og hovedet skal være rejst lidt.

4. Når du er tilfreds med opstillingen, træder du til side og holder linen i strakt arm.

5. Når dommeren siger tak, er præsentationen færdig og du skal besvare nogle spørgsmål.

Fremvises på bord.

Man kan maksimalt opnå 100 point, og pointene fordeles som følger:

  • Præsentation 25 point
  • Viden 25 point
  • Pleje 25 point
  • Praktisk prøve 20 point
  • Udstillerskilt 5 point

Udstillerskilt

Ved hvert dyr skal der være et skilt, som udstilleren selv har udarbejdet. Skiltet skal have størrelse som et A4-ark (21×30 cm). Det behøver ikke være fladt, men må gerne være tredimensionelt.

Skiltet skal som minimum oplyse Navn og alder på udstiller og dyr, 4H klub og katalognummer. Skiltet skal være ophængt ved dyret, gerne i plastlomme for beskyttelse.

Ordenspræmie

På dyrskuerne gives der ordenspræmie til de udstillere der har haft den flotteste orden under dyrskuet. Der er dommere der løbende vurderer over alle dyrskuedage.

Der bliver lagt vægt på, om det er udstilleren selv der sørger for at holde orden, eller om det er mor og far der er behjælpelige. Det er derfor en god ide at huske redskaber til at kunne rense ved dit dyr.

På Roskilde dyrskue gives præmie for boksudsmykning ved de dyr der er står i bokse.

Alle hesteudstillere SKAL kunne håndtere egen pony/hest på dyrskuerne. Der er meget trafik, støj og mennesker på pladsen.

Husk ridehjelm når du færdes med hest

Konkurrencer

Man tilmelder sig konkurrencer efter ankomst på dyrskuet 

Roskilde Dyrskue

  • Kaninhop
  • Ligeudløb
  • Labyrintløb
  • Agurkespisning
  • Agility: hund, kalv, får & ged. Og ponyer der ikke rides
  • Mønstring: hund, kalv, får og ged
  • Hundeudfordringsbane
  • Ridebanespringning
  • Mønstring: hest/pony
  • Hest- og ponylege
  • Kalvelege

Børn & Dyr

  • Kaninhop
  • Labyrintløb
  • Agurkespisning
  • Agility: hund, kalv, får & ged
  • Mønstring: kalve
  • Hundeudfordringsbane
  • Ridebanespringning
  • Mønstring: hest/pony
  • Agility: hest/pony
  • Hest- og ponylege
  • Kalvelege

Ridebanespringning
Springning foregår i klasse LC. Alle springer en hovedspringning, hvor man kvalificerer sig til finalen. Sporer og pisk (max. 75 cm) er tilladt jf. DRF’s reglement. Ridehjelm, sikkerhedsvest og langskaftede ridestøvler er påbudt for alle.

Mønstringskonkurrence
Mønstringen foregår på trekantsbane.

Agility
Konkurrence hvor du skal gennem en forhindringsbane med din hest eller pony ved at føre den ved hånden med trense. MÅLET er, at dit dyr stoler på dig, så dyret tillidsfuldt og uden tøven følger dig gennem forhindringsbanen. Ridehjelm og lukkede sko/støvler er obligatorisk. Pisk og sporer er ikke tilladt.

Hest- og ponylege
Det er en stafetridning med forskellige opgaver som flødebolleløb, slalomløb, fanejagt osv. Du kan tilmelde dig alene, og vi finder et hold til dig. Eller du og dine kammerater kan tilmelde jer som hold.

OBS – særligt for Børn & Dyr på Bregentved
Til hest- og ponylege bliver alle tilmeldte inddelt i tilfæl- dige hold. I ridebanespring er der en klasse til fods. Det samme gælder hest- og ponylege hvor der også er en klasse til fods.

Reglerne er lidt forskellige på dyrskuerne, men ens for alle dyrskuer er: sikkerhed frem for alt.



Kaninhop
Til kaniner: Husk sele til din kanin. Kaniner kan li’ at hoppe og du kan øve dig hjemme eller i din 4H klub. Flere 4H klubber har købt eller selv bygget kaninhop, så du kan træne din kanin i klubben. Der er regler for kaninhop – dem kan du læse om på dyrskuernes hjemmesider.

Ligeudløb
Denne konkurrence er for marsvin og skildpadder. Hvilken skildpadde/marsvin kommer først?

Labyrintløb
Har din kanin, marsvin, hamster eller anden gnaver mod, stedsans og hukommelse? Så skal du deltage i denne konkurrence.

Agurke-, mælkebøtte-, gulerodsspisning
Både kaniner, hamstre, marsvin og andre gnavere kan deltage i konkurrence om, hvem der spiser hurtigst.

Agility for hunde, kalve, får og geder
I agility konkurrencen skal du igennem en forhindringsbane med dit dyr, hvor der er blafrende flag, farvestrålende balloner, balancebom, låge, plade og andre spændende udfordringer.

Mønstring for hunde, kalve, får og geder
Der mønstres på samme bane som til bedømmelsen.

Kalvelege
Stafet med udfordringer for dig og din kalv.

Hunde udfordringsbane med dressur, sporleg og pli for hunde